Skallerup kirke
Kirken er viet til sømændenes helgen, Sct. Nikolaj. Den ligger nogenlunde midt i sognet, ganske vist i den tyndest befolkede del. De ældste dele af kirken blev opført i midten af 1100-årene ganske tæt ved landsbyen Skallerup, og den var på syd- og østsiden omgivet af lavvandede damme og mosedrag.

Kirkens oprindelige dele, skibet og koret, bærer præg af irsk-engelsk byggetradition og er opført af fint tilhuggede granitkvadre med mandsdør mod syd og kvindedør mod nord.

Mod slutningen af 1400-tallet blev kirken udvidet. I forbindelse med opførelsen af tårnet rev man kirkens vestgavl ned, og kvaderstenene herfra blev genbrugt i tårnets nederste del. Resten af tårnet består af munkesten. Det ses tydeligt på tårnets nordside, der er ukalket.

Ved nordsiden af koret blev senere opført et sakristi (præsteværelse), og ud for mandsdøren i syd blev våbenhuset opført.

Tårnrummet, våbenhuset og sakristiet blev bygget med krydshvælv, som kun er bevaret i sakristi og våbenhus. Tårnets murværk er flere gange beskadiget ved lynnedslag, og hvælvingerne i tårnrummet slog revner og faldt til sidst ned.
Kirkegårdsdiget mod vest er umiddelbart meget højt. Det ses, at det nederst består af store, kantede marksten, og øverst af noget mindre sten, der tydeligt bærer præg af at være blevet slebet glatte af at have ligget i strandkanten. Forklaringer er, at den nederste del af diget er det oprindelige dige (i helt traditionel højde), der imidlertid under voldsomme sandflugtsår i 16-1700-tallet føg til med sand, der lagde sig som en drive skråt ned over kirkegården mod øst. Da det må have forekommet uoverkommeligt at fjerne de store mængder sand igen, blev der bygget et nyt dige oven på det gamle. Den nederste del af diget blev først afdækket i 1970'erne.
Den lutherske, fløjaltertavle er foræret til kirken i år 1600 af kirkens daværende præst Hans Rosenberg. Alterbilledet, der forestiller Jesus, der er på besøg hos søstrene Martha og Maria i Bethania, er dog betydligt yngre. Det er malet af Axel Hou i 1915.
Den enkle, romanske granitdøbefont stammer utvivlsomt fra den tid, hvor kirken er opført.
I korets sydvæg ses resterne af det hul, hvorigennem spedalske i middelalderen har kunne modtage nadveren uden risiko for at bringe smitte med ind i kirken.
Tre steder på kirken findes der skakternede granitkvadre i ydermurene. Den ene, der befinder sig ved siden af den tilmurede kvindedør i kirkens nordvæg, er formentlig på sin oprindelige plads, mens de to andre, i henholdsvis tårnets nordvæg og ved siden af indgangen til våbenhuset, derimod må have befundet sig andre steder kirken, da den blev opført, eftersom tårn og våbenhus er bygget senere, en kirkens skib og kor. Tilsvarende spillepladelignende sten kendes fra andre kirker i Danmark og Norge. Efter al sandsylighed har stenene haft en symbolsk ... muligvis djævleafværgende ... betydning, men ingen kan med sikkerhed sige præcis hvilken.
SVMPastorat | | 9800 Hjørring | Tlf.: 98968045