Skallerup Kirke



Kirken er viet til sømændenes helgen, Sct. Nikolaj. Den ligger nogenlunde midt i sognet, ganske vist i den tyndest befolkede del. De ældste dele af kirken blev opført i midten af 1100-årene ganske tæt ved landsbyen Skallerup, der sammen med flere andre landsbyer i sognet forsvandt under sandflugtsårperioder midt i det 2. årtusinde, og den var på syd- og østsiden omgivet af lavvandede damme og mosedrag.

Kirkens oprindelige dele, skibet og koret, bærer præg af irsk-engelsk byggetradition og er opført af fint tilhuggede granitkvadre. I overensstemmelse med kirkens romanske stiltræk havde kirken dengang to døre, kvindedøren mod nor og mandsdøren mod syd. Den tilmurede kvindedør ses stadig i nordmuren.

Mod slutningen af 1400-tallet blev kirken udvidet med tilføjelser i gotisk stil. I forbindelse med opførelsen af tårnet rev man kirkens vestgavl ned, og kvaderstenene herfra blev genbrugt i tårnets nederste del. Resten af tårnet består af munkesten. Ved nordsyden af koret blev senere opført et sakristi, og ud for mandsdøren i syd byggede man våbenhuset.
Tårnrummet, våbenhuset og sakristiet blev bygget med krydshvælv, som kun er bevaret i sakristi og våbenhus. Tårnets murværk er flere gange beskadiget ved lynnedslag, og hvælvingerne i tårnrummet slog revner og faldt til sidst ned. Rester af hvælvingerne ses endnu i tårnrummet.

 
I sandflugtsårene i 1500-tallet blev markerne ødelagt, og bønderne forlod gårdene og landsbyen. Det oprindelige kirkedige blev begravet af fygesand, og et nyt dige blev bygget oven på det gamle. På det vistre kirkedige ser man fra parkeringspladsen tydeligt nederst det gamle dige bygget af store marksten og øverst det nyere af mindre strandsten.
Kirkens døbefont er ligså gammel som kirken selv. Dåbsfadet, som formentlig stammer fra Nürnberg, og er fremstillet i slutningen af 1500-tallet, bærer en illustration af Marias bebudelse.
Alterbordet, der er bygget af kvadersten, må formodes at være bygget samtidig med kirken. I alterbordets stenoverligger findes en "helgengrav", et lille relikviegemme, men en stenplade som låg. Relikvierne, der efter al sandsynlighed blev anbragt i "helgengraven" ved kirkens indvielse, er for længst gået tabt.
Altertavlen er en fløjaltertavle, typisk for tavler, der er opstillet efter reformationen bærer store mængder af tekst. Her er det indstiftelseordenen ved nadveren og fadervor, der gengives. Altertavlen er foræret til kirken i 1600 af sognes daværende præst, Hans Rosenberg, hvilket også fremgår af teksten på tavlens fodstykke. Alterbilledet, der er malet af kunstneren Axel Hou i 1915 gengiver Jesu besøg hos de to søstre Maria og Martha i Betania. Bag dette findes endnu rester af det billede, der oprindeligt har prydet altertavlen, så vidt det kan skønnes af det, Nationalmuseet har afdækket, har der været tale om en gengivelse af Kristi himmelfart.
SVMPastorat | | 9800 Hjørring | Tlf.: 98968045