Hvad gør man, hvis ...

er dit redskab, når du skal anmelde en fødsel eller et dødsfald. Bestille dåb, vielse eller begravelse osv.

Her får du svar på dine spørgsmål , klik dig rundt på siderne - send os en mail, hvis der er noget som mangler eller du bare har et spørgsmål.

Ny lov

Folketinget har vedtaget "Loven om obligatorisk digital selvbetjening". Den trådte i kraft 1/12 2013, og nu er den så småt ved at slå igennem. Det betyder, at borgerne har pligt til at bruge en digital løsning på så mange områder som muligt. For folkekirkens vedkommende handler det om flere områder:

Anmodning om begravelse eller ligbrænding
Omsorgs- og ansvarserklæring (vedkendelse af faderskab for børn født uden for ægteskab)
Ansøgning om navngivning (uden dåb)
Ansøgning om navneændring (også i forbindelse med indgåelse af ægteskab)
Det er meningen, at borgeren på alle disse områder skal gå ind på www.borger.dk og der betjene sig selv.

Da der stadig arbejdes med at udvikle de nye systemer, skal man henvende sig på tlf. 1881 eller gå ind på borger.dk's hjælpeside, hvis man har brug for hjælp.

Og ønsker man en kirkelig handling: begravelse eller bisættelse, dåb, konfirmation, vielse eller en kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab, så skal man henvende sig på til præsten for at få en aftale om den kirkelige handling og en samtale i den forbindelse.

 

SVMPastorat | | 9800 Hjørring | Tlf.: 98968045